Næsten hver guidet raket består af de samme funktionelle sektioner, normalt i denne rækkefølge fra næse til hale:
- Seeker: den sensor i næsen, der registrerer målet — en radarantenne (aktiv eller semiaktiv), IR-detektor, SAL-detektor eller kombination. Ikke alle raketter har en: kommandørstyrede og flyvende missiler styres udefra.
- Vejledning: den beregningskerne, der beregner styrekommandoer fra oplysninger om seeder og / eller datalink (Vejledende metoder).
- Autopilot: oversætter de ønskede kursuskorrektioner til faktiske rorresultater og holder raketten stabil (gyros, accelerometre).
- Warhead: primært sprængfragmentering; gennemtrænger store mål eller bunkere.
- Fuze: bestemmer detonationstidspunktet. Ud over kontakt antændere, nærhedsfuze: en mini- radar eller laser, der går af på tidspunktet for nærmeste indflyvning — direkte anvendelse af CW / dopler-teknologi (Kontinuerlig bølgeradar).
- Fremdrift: raket motor (boost, muligvis boost-opretholde) eller luft-vejrtrækning motor for cruise missiler.
- Kontrolsektion: Styreplaner (kander, halefinner) og / eller trykvektorer, der udfører de beregnede korrektioner.
EW-relevans
Hvert afsnit er et potentielt målpunkt: Seekeren er vildledende (blus, stød, DRFM), datalink til marmelade, udløser eller undertrykker nærhed fuze, og autopiloten kan "stilles over" med en hård manøvre på det rigtige tidspunkt (raketten har et begrænset energibudget).