Hver pulsradar består af de samme funktionelle blokke:
- Sync: Konduktøren. Definerer, når impulser udsendes, og giver den tidsreference, hvormed varighed (og dermed afstande) måles.
- Transmitter: genererer højeffektradiofrekvenspulser, klassiske med mikrobølgeovn eller klystron, moderne med faststofforstærkere. Spidseffekt løber fra kilowatt til megawatt.
- Duplexer: den hurtige kontakt, der forbinder den ene antenne skiftevis til senderen og modtageren — og beskytter den følsomme modtager mod sin egen transmissionspuls (som ellers ville ødelægge den).
- Antenna: samler energien i en smal stråle, leder den ud i rummet og indfanger ekkoet igen. Antennen bestemmer gevinsten (Gain) og vinkelopløsningen (Vinkelopløsning).
- Modtager: styrker de ekstremt svage ekkoer (orden af picowatt) og konverterer dem til en brugbar form, med minimal ekstra støj.
- Signalprocessor: Hjernen. Filterklodser (MTI / dopler), anvender pulskompression, integrerer impulser, bestemmer detektionstærsklen (CFAR) og i sidste ende danner "plot" og "spor" af mål.
- Vis: præsenterer billedet for operatøren, klassisk som PPI (Plan Position Indicator) — det kendte roterende radarbillede med sin egen position i midten.
For EW-specialisten
Hver blok har et modstykke i EW: senderen bestemmer, hvad en ESM-modtager kan optage (frekvens, PRF, pulsform = "fingeraftrykket"), modtageren og processoren bestemmer, hvor følsom radaren er at jamming, og antennen bestemmer via sin side lobes (Hovedbeklædning, sidebeklædning og bagbeklædning) hvor radar er sårbar.