Opløsning er kraften af en radar til to mål, der er tæt sammen som to se mål i stedet for at være et. Opløsning er noget andet end nøjagtighed: nøjagtighed siger, hvor godt du måler placeringen af et mål, opløsning eller du kan adskille to mål. Radaropløsning har tre dimensioner: vinkel, afstand og hastighed.
Vinkelopløsning
EU vinkelopløsning er bestemt af bredden af antennen stråle: to mål er adskilt på lige afstand, hvis de er vinkelret længere fra hinanden end omkring én strålebredde. Bredden følger af bølgelængde og antennestørrelse:
X- bånd (λ = 3 cm) med en skål på 1 m: θ · 70 × 0,03 / 1 ≠ 2.1 °. Ved 50 km er strålen ~ 1,8 km bred — To fly, der flyver 1 km fra hinanden, smelter til ét slag. Den samme opløsning med VHF (λ = 2 m) ville kræve en antenne på næsten 70 m — Derfor er radarer så grove.
Den tværgående opløsning (i meter) vokser lineært med afstanden: ΔX · R × θ. Vinkel opløsning er derfor den begrænsende faktor, især på lang afstand. Dette forklarer hele frekvensformatet af Militære anvendelser inden for EMS: præcis målretning kræver høje frekvenser eller store antenner.
Range opløsning
EU områdeopløsning er mindste afstand i dybden hvor to mål stadig er adskilt. To mål flettes, når deres ekkoer overlapper hinanden over tid — Og det sker, når de er mindre end en halv pulslængde fra hinanden:
Bemærk at intervalopløsning ikke afhænger af afstanden: 150 m opløsning er 150 m, 5 km og 300 km. Det er præcis det modsatte af den vinkelopløsning, der forværres af afstanden. Range er derfor den "skarpeste" dimension af en radar.
Højhastighedsopløsning er mere end adskillelse af formationspiloter: Med en opløsning på flere meter eller mindre, en radar kan være en profil gøre et mål (hvilke dele afspejler sande) og dermed bidrage til at klassificere og identificere — Og når man ser et formål med stød eller en lokkedue.
Hastighedsopløsning
EU hastighedsopløsning er evnen til at adskille to mål med (næsten) samme position, men forskellig hastighed — domæne for dopler-filterbanken på en pulsdopler-radar (Impulsdopler radar og glidende målindikator). Den afgørende faktor er detekteringstid (dwell time): Jo længere radar ser sammenhængende på målet, jo finere dopler frekvenser kan trækkes fra hinanden:
Her, fysik sammenstød med operationen: længere visning per retning betyder langsommere scanning — en flerfunktionsradar skal måle sin tid mellem fin hastighed og holde luftbilledet frisk.
Hastighed opløsning har en vigtig EW ansøgning: adskille et formål fra sit miljø og fra falske mål. Chaff skyer bremse næsten straks til vindhastighed; Ikke et fly. En radar med god hastighedsopløsning ser den forskel inden for få sekunder og kan gennembore skakten. Det samme gælder anerkendelsen af langsomme lokkedue mellem reelle mål.
Opløsningscellen
De tre ovennævnte opløsninger (vinkel, afstand, hastighed) er ikke et enkelt tal — Sammen konspirerer de Opløsningscelle på: det mindste "blok" rum (og hastighed), som radaren ikke kan dele yderligere. To mål, der falder ind under én celle, flettes sammen i én blip. Først når de er langt nok fra hinanden i mínstens en dimension (afstand, azimut, elevation eller dopler), ser radaren to.
Cellens dimensioner:
- Dybt (område): ΔR = c / (2B) — konstant, uafhængig af afstanden (Range opløsning).
- Bredde (tværområde / azimut): R × θaz — vokser med afstand (Vinkelopløsning).
- Højde (højde): R × θer — også vokser med afstanden.
Hvorfor dette betyder noget:
- Målseparation: en lille celle adskiller formationspiloter, skibskonvoj og et mål med lokkedue (Dekoer); En stor celle tørrer dem sammen.
- Clutter: Jo større cellen er, jo mere groundclutter (Bundkobling) passer ind og jo lavere signal-clutter ratio.
- Tarifering: meget små celler (høj opløsning i alle dimensioner) tillader en "profil" af et mål — Påbegyndelsen af målgenkendelse (NCTR).
Pulse- doppler radar tilføje en fjerde dimension: i doplerbin (Hastighedsopløsning). To mål i samme rangfølge-azimutelevation celle kan adskilles, hvis deres hastighed afviger nok — præcis hvorfor hak manøvre (Impulsdopler radar og glidende målindikator) værker: lige i stilling og i dopler med koblingen, så usynlige.
Opløsning er ikke det samme som nøjagtighed
Opløsning og nøjagtighed er ofte forvirret, men de besvarer forskellige spørgsmål:
- Opløsning: kan radaren adskille to mål? (Vinkelopløsning til Opløsningscellen)
- Nøjagtighed: hvor tæt er den målte position af én Målet til sin sande position?
Nøjagtighed kan være meget bedre end opløsning. En monopulseradar (Kasser, monopulser og duplexer) med en 2 ° stråle ofte måler bærer af et enkelt mål til inden for en tiendedel af en grad, fordi det ikke måler lysbredde, men centrum af ekko. Jo højere SNR, jo mere præcis: målefejlen falder nogenlunde med kvadratroden af SNR.
De resterende fejl falder i tre grupper: tilfældigt fejl (støj, svingende ekko) systematisk fejl (en antenne, der ikke er ligefrem rettet mod nord, en forsinkelse i kablerne) og udbredelse fejl (brydning, multisti over havet). Systematiske fejl er forræderiske: de forsvinder ikke ved at måle oftere, kun ved at kalibrere.
En sporingsradar, der følger et mål præcist, er ikke nødvendigvis i stand til at adskille to fly, der flyver tæt sammen. Dannelse flyver udnytter dette, og det samme gør glint: de skiftende refleksionspunkter for et stort mål, eller for to mål i en opløsningscelle, gør den målte center hoppe rundt — noget en tværs-øje jammer (Deceptiv jamming) bevidst efterligner.