Forstår du dette ene koncept, så forstår du, hvorfor GNSS er jam, og hvordan det forsvarer sig selv. Det modtagne GNSS-signal er svagere end den termiske støj fra modtageren selv — typisk omkring − 160 dBW, omkring 20–30 dB under støjgulvet. Man hører ikke engang signalet. GNSS virker stadig. Hvordan?
Af deformering: Modtageren multiplikker det indgående signal med en lokal kopi af PRN-koden (Koder og signaler) og integrerer. Det virkelige signal, som bærer præcis denne kode, øger konsekvent et skarpt højdepunkt; støj og signaler væk uden disse koderessourcer. Den fortjeneste, dette genererer, kaldes procesgevinst — nøjagtig det samme princip som impulskompression og impulintegration på radar (Impulskompression og impulsintegration).
To konsekvenser for resten af kapitlet:
- Svagheden: behandling gevinst er stor, men finite. En skam signalet kun behøver at løfte mere end det ~ 43 dB over støjen for at drukne spredning. Da GNSS-signalet allerede er så svagt, lykkes det med utrolig lidt magt (Den grundlæggende sårbarhed til GNSS Jamming).
- Kraften: Jo hurtigere koden (P / M), jo større procesgevinst og jo mere marmelade kraft tager det. Derfor er de militære koder mere robuste — Ikke ved magi, men ved båndbredde.