Alle tidligere kapitler beskrev, hvordan sensorer og våben det elektromagnetiske spektrum anvendelse. Elektronisk krigsførelse (EW, elektronisk krigsførelse) er den militære kamp for denne brug selv: nægte frekvenser til modstanderen, og sikre det til eget brug.
Nuværende (NATO) definition:
Elektronisk krigsførelse er en militær aktion, der anvender elektromagnetisk energi til at udnytte det elektromagnetiske spektrum, nægte eller begrænse dets effektive anvendelse og beskytte dets egen anvendelse.
Denne definition indeholder tre verber, som netop er den tre opdeling af feltet (Tre dele af elektronisk krigsførelse):
- Udnyttelse — Lyt til spektret for at få oplysninger: Hvem sender, hvor, og hvad betyder det? (ESM)
- Dej / angreb — aktivt forstyrre, vildlede eller deaktivere frekvensanvendelsen af modstanderen. (ECM)
- Beskyt — sikre, at dine egne sensorer og forbindelser fortsætter med at virke på trods af den anden ECM. (EPM)
Hvorfor dette er et separat felt, følger direkte fra de foregående kapitler: hele brandkontrolsekvensen (Gennemførelse af brandkontrolsekvensen ved hjælp af EMS) og næsten alle overledningsmetoder (Missile Guidance), der er baseret på EMS. Den, der mister spektret, er blind, døv og dum samtidig. — Radar ser intet, forbindelser falder, våben rammer forbi. Moderne konflikter starter næsten altid med kampen for spektret.
I ældre (og meget hollandsk) litteratur kaldes de tre søjler ECM, EPM og ESM. — Denne klassificering følger dette undervisningsmateriale. I den nuværende NATO / US doktrin kaldes de samme funktioner Elektronisk angreb (EA) Elektronisk beskyttelse (EP) og Elektronisk [Warfare] støtte (ES). Indholdet er det samme; kun mærkerne er forskellige.